Lemvigh-Müller og Coromatic indgår samhandelsaftale om nødstrømsprodukter

Lemvigh-Müller og Coromatic indgik den 1. maj 2017 et samarbejde omkring nødstrømsprodukter, som sikrer Lemvigh-Müllers kunder nem og hurtig adgang til et bredt sortiment af produkter og løsninger – bl.a. batterier, 1- og 3-fasede UPS, generatorer, køl, ventilation samt datacentre.

Ud over det brede sortiment garanterer Coromatic en høj servicegrad i form af leverancesikkerhed og ikke mindst teknisk support til Lemvigh-Müllers kunder. Med stor viden om nødstrøm er Coromatics kundecenter klar til at sikre løsningsorienteret, ’first level support’.


Lemvigh-Müller og Coromatic indgår samhandelsaftale om nødstrømsprodukter

Nye forretningsområder inden for nødstrøm

Hos Lemvigh-Müller udtrykker produktchef Henrik Kristoffersen stor glæde over aftalen med Coromatic, som har et stort kendskab til det danske marked for UPS (Uninterruptible Power Supply, eller på dansk: uafbrudt strømforsyning). Han siger:
— Vi er glade for at have fået en samarbejdspartner, der både kan bidrage med et bredt produktsortiment og med førsteklasses teknisk support – og som samtidig ser muligheden for, at vi sammen kan udvikle nye forretningsområder indenfor nødstrøm til datacentre.

Udbytterigt samarbejde for alle parter

Arnth Nielsen, Business Unit Manager, Coromatic, glæder sig også over aftalen:

— Lemvigh-Müller har blandt andet et stærkt logistisk setup og gode e-business-løsninger, så med denne strategiske aftale kan vi sikre, at endnu flere virksomheder får nem og hurtig adgang til vores omfattende produktsortiment inden for nødstrøm. Vi ser frem til et udbytterigt samarbejde til glæde for alle parter – ikke mindst for kunderne, som tæller datacentre, energivirksomheder, hospitaler, fremstillingsindustrien og i det hele taget virksomheder, hvor uafbrudt strømforsyning er afgørende, siger han.

For mere information, venligst kontakt:
Henrik Kristoffersen, Produktchef, Lemvigh-Müller
+45 3695 5000
heki@lemu.dk

Arnth Nielsen, Business Unit Manager, Coromatic Denmark
+45 88 16 34 44
arnth.nielsen@coromatic.dk

Om Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist og sørger hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret på mindre end 24 timer til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark. Lemvigh-Müller har 1.200 medarbejdere og omsatte i 2014 for 5,4 mia. og tilbyder over 300.000 varenumre.

Om Coromatic
Coromatic er førende leverandør af løsninger til kritisk infrastruktur, som for eksempel datacentre. Coromatic sikrer, at kundernes virksomhed fungerer uden afbrud ved, på en energieffektiv måde, at sikre adgang til strømforsyning og datakommunikation.

Coromatic kan tage et helhedsansvar fra strategi og design til integration, vedligeholdelse og drift af kritisk infrastruktur. Kunderne er datacentre, hospitaler, energisektoren, fremstillingsindustri, offentlige virksomheder og hovedkontorer.

Coromatic har over 580 medarbejdere i Norden samt resten af verden og har til dato leveret løsninger til virksomheder i mere end 50 lande rundt om i verden. Coromatic ejes af EQT og medarbejderne.