ABSOPULSE sinusinverter til applikationer i kraner

Ny robust DC-AC ren sinusinverter håndterer meget store udsving på 250VDC forsyningsspænding.

ABSOPULSE har netop lanceret CSH 2K-3U7 serien af robuste, industrielle rene sinus DC-AC invertere til brug i kraner og andre steder, hvor store udsving kan forventes i forsyningsspændingen. 2kVA inverterne kan drive air-condition, varmeovne, lys og andre brugsgenstande i kranens førerkabine. Inverterne har 250VDC nominel indgangsspænding med et stort toleranceområde fra 230VDC til 600VDC. Inverterens evne til at håndtere høj indgangsspænding, gør at den fungerer helt stabilt ved spændingsspidser på helt op til 600VDC. 2kVA inverterne leverer helt ren sinusspænding på 115VAC/60Hz eller 230VAV/50Hz.

ABSOPULSE’s CSH 2K-3U7 sinus invertere giver betydelige fordele sammenlignet med de standardinvertere, som ofte anvendes i kraner. Standard inverterne fejler typisk når der er høje spændingsspidser for 250VDC forsyningsspændingen.

Microprocessorstyret HF PWM teknologi muliggør høj virkningsgrad, kompakt konstruktion og lav vægt. Inverteren er opbygget af interne moduler – en FID2000 og tre KHH2000 moduler. DC-DC indgangstrinnet konverterer indgangsspændingen til DC-mellemspændingsniveau, som forsyner to MSI1500 DC-AC moduler, som igen genererer den ønskede AC-udgangsspænding.

Ind- og udgang er udstyret med effektive støjfiltre. EN55022 Class A overholdes med stor margin; Class B på forespørgsel. Dette betyder at inverterne kan anvendes i EMI følsomme områder uden brug af yderligere støjfiltre. Inverteren er designet iht. No. 107.1 – 01, UL 458 og EN/UL60950-1 Elektronikken er beskyttet med 3000VDC isolationsniveau mellem ind- og udgang, begrænsning af indkoblingsstrøm, overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse, så vel som termisk beskyttelse ved overtemperatur og automatisk genstart. Designet, som er gennemført med stor margin og brug af kendte og gennemprøvede komponenter, bidrager til høj MTBF.

3 stk. indbyggede kvalitetsventilatorer betyder at inverterne leverer fuld effekt i miljøer fra 0 oC til +50oC. Større temperaturområde leveres efter ønske. Drift i støvfyldt miljø er muligt, da ventilatorerne er udstyret med effektive støvfiltre. De fleste varmeafgivende komponenter er termisk monteret på aluminiumskølepladen, som igen er termisk forbundet med grundpladen. Dette sikrer ligeledes en meget stabil og robust mekanisk konstruktion. Inverterne er indvendigt coatet for at beskytte elektronikken mod fugt og luftbårne urenheder.

CSH 2K-3U7 leveres til chassis- og rackmontage.

En lang række af vores DC-AC sinus invertere anvendes i de hårdeste miljøer – fra skibsværfter til stålværker. Vi designer og fremstiller også DC-DC convertere og AC-DC strømforsyninger til brug i kranapplikationer. Vores design kan tilpasses kundekrav – både elektriske og mekaniske krav. Vi leverer også færdige kundespecificerede løsninger med kort leveringstid.

Specifikationer

  • 2kVA ren sinus udgangsspænding
  • Håndterer op til 600VDC indgangsspænding
  • Nominal indgangsspænding: 250VDC (230…600VDC)
  • Udgang: 115VAC/60Hz eller 400Hz eller 230VAC/50Hz
  • Fuld elektronisk beskyttelse
  • 85% virkningsgrad ved fuld last
  • Data iht. C22.2 No. 107.1 – 01, UL 458, EN60950-1 og tilsvarende
  • Køling vha. 3 stk. kvalitetsventilatorer – støvfiltre efter ønske
  • 0°C til +50°C omgivelsestemperatur uden de-rating
  • 3U7 chassismontage: 132 x 428 x 407 mm (H x B x D)
  • 3U7/19 rackmontage: 132 x 482.6 x 407 mm (H x B x D)

Spørgsmål?

Vil du vide mere om Invertere, ring eller skriv til salg, Karsten Møller, tlf. 63 17 62 04 eller email karsten.moller@coromatic.dk