Generatoranlæg

Coromatic har tætte relationer til internationale leverandører med høj kompetence inden for nødstrøm, og som benytter den seneste teknologi.

Hvad er et generatoranlæg?

En nødstrømsgenerator/dieselgenerator er en kombination af en dieselmotor monteret sammen med en el-generator, som genererer strøm (ofte kaldt en alternator). Generatoranlæg bruges steder, hvor el-nettet ikke er tilsluttet (kaldet Ø-drift) eller som nødstrøm, hvis der er strømudfald i bynettet (kaldet short-break).

Vores generatoranlæg kan leveres som færdigbyggede generatorer fra en af vores leverandører. Vores leverandører tilbyder talrige valgmuligheder i kraft af et omfattende produktprogram i både indendørs og udendørs udførelser. Leverancen kan være alt fra 1 stk. 5kVA diesel generator til store komplekse, parallelle installationer på flere MW.

Søger du mindre generatorer op til 10 kVA kan de bestilles online i Coromatics webshop.



Hvad er dit behov for et generatoranlæg?

En generatorleverance fra Coromatic kan være en samlet pakkeløsning indeholdende:

  • vejledning for rigtigt valg
  • udført projektering
  • planlægning
  • tegningsarbejde
  • installation af generator
  • ventilation
  • udstødningssystem
  • opstart af generator
  • dokumentation af alle el- og bygningstegninger
  • forberedelse af myndighedsgodkendelser
  • koordinering af de involverede parter

Hermed sikrer Coromatic, at der er stor fokus på jeres løsning fra start til slut.

Vi kan også levere små dieselgeneratorer, hvis du f.eks. har brug for en transportabel generator eller en nødgenerator til byggearbejde som skal bruge 230/400v som benzin eller dieseludgave. Se mere på vores webshop.

Vi kan ligeledes tilbyde at bygge el-tavler samt udføre el-arbejde.

Specielle generatorløsninger

Coromatic har tætte relationer til store internationale producenter af standard nødgeneratorer og sikrer derigennem teknisk og økonomisk optimale løsninger med standardanlæg.

I takt med stadigt øget effektbehov og manglende plads i eksisterende bygninger er behovet stigende for individuelle løsninger. For at imødekomme denne efterspørgsel tilbyder vi vore kunder et meget fleksibelt produktprogram med effekter fra 5 til 2500 kW og med spændinger over 10 kV.

Vi kan tilbyde anlæg med mange anerkendte motor- og generatorfabrikater med udformninger alt efter opgavens karakter f.eks. fjernkøler eller bedre lyddæmpning.

Det individuelle er det optimale

Coromatic konstruerer generator- og tavleanlæg, der opbygges på vores værksteder, med henblik på at sikre størst mulig driftssikkerhed. Vi har mulighed for at tegne anlæg og installationer i 3D-modeller, så vi i samarbejde med dig, kan konstruere den optimale løsning.

Coromatic installerer ofte anlæg under komplicerede forhold, hvor en individuel anlægsløsning sikrer den bedste driftssikkerhed i mange år frem. Coromatic har leveret anlæg til store dele af verden, fra meget varmt klima til arktiske forhold.

Fordelene ved generatoranlæg i en container

Coromatic opbygger generatoranlæg i 20’ og 40’ containere til mange formål. Containere er ofte udgiftsbesparende ved installation og den bedre isolering giver et reduceret varmetab under stilstand.

Desuden opnås en bedre lyddæmpning, bedre sikring mod hærværk, samt levering af et nøglefærdigt ”kraftværk” med et minimum af installationsarbejder, bedre forhold ved servicering og let mulighed for at medtage anlæg ved evt. flytning.

Nødstrøm leveret, som du har behov for – i den tid du ønsker det

Med den store afhængighed af nødstrøm og ønske om lang batteritid til UPS-anlæg, kan du installere en nødgenerator for at mindske batterikapaciteten og udgifterne til batteriskift på UPS. Du får også længere driftstid, idet et generatoranlæg ”kun” kræver påfyldning af brændstof og derfor kan køre så længe, der er behov herfor.

Hvorfor UPS sammen med generator?

Når bynettet falder ud, vil opstart og indkobling af en generator tage en vis tid, som kan variere alt efter om løsningen er fuldautomatisk eller manuel. I denne opstartsperiode er der ingen strøm i gruppetavlen, og til udstyr, som ved manglende elforsyning »nulstiller« eller »går ned« (som eksempelvis servere) – kræves power backup, indtil generatoren er indkoblet, her anvendes en UPS.

Hvis generatorstyringen ikke er med synkroniserende styring (blinkfri), vil man have samme problem idet bynettet kommer tilbage og generatoren skal lukke ned.

Brugte generatorer fra lager

Af og til kan vi tilbyde brugte generatorer. Se listen over brugte generatorer.

Service på nødstrømsanlæg

Service på anlægget kan også inkluderes. Klik og læs mere om hvordan vores serviceteknikere kan hjælpe dig.

Miljøvenlig diesel til din generator

Hvis du er bekendt med EU-reglerne omkring diesel, vil du måske af miljømæssige årsager overveje en biodiesel til din generator? Men af hensyn til både miljø, din økonomi og din driftssikkerhed skal du vide der findes et alternativ. Klik og læs mere om syntetisk generatordiesel.

Forbered UPS til generator

Ved installation af UPS, kan du med fordel opbygge dit tavleanlæg, så det er forberedt for senere installation af dieselgenerator. Det er en langt mindre udgift ved samtidig installation af UPS, og så er du forberedt på fremtiden, uden at du senere skal foretage store ændringer i dine strømtavler.

Læs mere om lyn- og transientbeskyttelse