Blog: Hvis det er kritisk for vores kunder, så er det kritisk for Coromatic

Coromatics nye service direktør Henning Møller Pedersen har siddet på posten i Coromatic Danmark i lidt mere end tre måneder. Her fortæller han om sine mål og visioner for Coromatics serviceforretning, resultaterne af den seneste kundeundersøgelse, og hvad kunderne kan forvente sig af fremtidens serviceforretning. 

 

Henning Møller Pedersen, Coromatic DK

 

Der er ingen tvivl om, at der aldrig har været mere fokus på kritisk infrastruktur end i dag – og med god grund – trusselbilledet i Europa er langt mere komplekst og broget end for bare få år siden. Dertil kan lægges den voksende mængde af it og datakommunikation, som har afgørende betydning for, at vi som samfund fungerer. Et veltilrettelagt cyberangreb kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke vi er forberedt på at kunne håndtere det.

Når det er sagt, så er bevidstheden om, at de værst tænkelige scenarie ikke blot er dystopier netop et skridt på vejen til at være mere forberedte på alle samfundsniveauer. Den bevidsthed gennemsyrer Coromatic og ikke mindst vores serviceorganisation, hvor vi ønsker at være vores kunders tætteste allierede, hvad angår kritisk infrastruktur og nødanlæg.

Ser man på det forgange år, så klarer vores serviceorganisation sig generelt flot. Den seneste kundeundersøgelse er et bevis herpå, hvor vi generelt scorer højt i tilfredshed hos vores nuværende servicekunder.

Men der er naturligvis altid plads til forbedring, og for mig at se er der tre væsentlige mål, som er uundgåelige hvis vi vil blive endnu bedre til at servicere vores kunders kritiske infrastruktur.

 

1. Vi skal være på forkant med vores kunders behov

Selvom vi allerede i dag arbejder ud fra devisen om at være vores kunders tætteste allierede, så er der rum til, at vi bliver endnu stærkere til at forstå vores kunders reelle behov. Ambitionen er derfor, at vi til en hver given tid er markedets mest professionelle samarbejdspartner, der ikke blot udfører, men rent faktisk forstår proaktivt og analytisk at reagere på det, vi ser. Hermed sagt, at behov ikke løses på bagkant, men at behov er nogle, vi forudser og handler på allerede inden de opstår.

 

2. Vi skal løfte kompetencerne i forretningen

Vi har nogle af Danmarks dygtigste og mest specialiserede teknikere ansat i Coromatic. Men med den hastige vækst, som markedet dikterer, skal vi sørge for konstant at uddanne flere teknikere med det rette kompetenceniveau. Det stiller store krav til os internt i service, idet det er vores fineste opgave netop at udvikle vores medarbejdere, så vi omfavner både det aktuelle og fremtidens marked.

 

3. Vi skal skabe mere viden og forståelse af vigtigheden af Coromatics eksistens

Selvom der unægteligt er et stort fokus på kritisk og teknisk infrastruktur, så har vi stadig et stort arbejde foran os. Vi skal uden tvivl arbejde på at gøre endnu flere virksomheder opmærksomme på, hvor det kan gå galt, hvis den kritiske infrastruktur fejler. For det er min klare overbevisning, at der stadig er mange, der ikke ved, at de har behov for vores folk og ydelser. Den uopmærksomhed kan potentielt have katastrofale konsekvenser for rigtige mange virksomheder og forretninger. Derfor skal vi arbejde på at bliver endnu mere synlige.

 

Vi i Coromatic ser frem til at bringe endnu mere sikkerhed og tryghed til både vores eksisterende og kommende kunder. 

 

Henning Møller Pedersen, Service Direktør i Coromatic Danmark