Coromatic bygger topmoderne datacenter til den svenske teknologivirksomhed Shibuya

Coromatic har fået til opgave at bygge et nyt datacenter til den svenske teknologivirksomhed Shibuya i Borås.

Teknologivirksomheden Shibuya oplever i stadig stigende grad et behov for sikre og bæredygtige IT-tjenester leveret fra Sverige. Derfor har Coromatic fået til opgave at designe og bygge et nøglefærdigt state-of-the-art datacenter i Shibuyas eksisterende lokaler i Borås. Det nye datacenter er designet til at opfylde høje standarder for sikkerhed og energieffektivitet og overholder standarderne for beskyttelsesniveau 3 i henhold svenske lovgivning.

–  Med det nye datacenter fuldt udbygget firdobler vi vores kapacitet og skaber plads til udvidelse. Vi ser en stor efterspørgsel efter sikre IT-tjenester fra kunder med høje sikkerhedskrav, som ønsker at få deres tjenester leveret fra svenske datacentre af en anerkendt svensk leverandør, siger Marie Berner Moberg, administrerende direktør i Shibuya.

Det nye datacenter består af to separate haller og er designet som et rum i rummet i Shibuyas eksisterende lokaler i Borås. Centeret har en startkapacitet på 50 kW fordelt på 12 racks. Takket være det skalerbare design kan Shibuya således udvide i flere etaper. Når det nye datacenter er fuldt udbygget, leverer det 160 kW på 43 racks.

Anlægget genbruger dele af den eksisterende infrastruktur fra det nuværende datacenter på stedet, f.eks. backup strømforsyningsudstyr, UPS og køl med både væske og frikøling. Det er alt sammen med til at holde omkostningerne nede og samtidig begrænse CO2-aftrykket.

Det nye datacenter er udstyret med sensorer til bl.a. temperatur, energiforbrug og luftfugtighed. Alt udstyr er forbundet for at lette overvågningen og give teknikerne mulighed for at handle proaktivt på driftsdata. Energieffektivitet har været en høj prioritet, og strømforbruget i hvert datarack vil blive overvåget og optimeret.

– Designet og det moderne udstyr vil gøre det muligt for os at reducere energiforbruget betydeligt. Vi undersøger også muligheden for at bruge spildvarmen fra datacentret til at opvarme resten af bygningen, hvilket er helt i tråd med vores fortsatte arbejde med energioptimering og bæredygtighed, siger Jonas Toftefors, chef for Operation & Infrastructure Services og ansvarlig for etableringen af det nye datacenter.

Coromatic har et langvarigt og tæt samarbejde med Shibuya om deres eksisterende datacenter samt vedligeholdelse og optimering af deres datacenterdrift.

– Vi er stolte af at have været involveret som strategisk sparringspartner for Shibuya, hvor vi efter forskellige analyser og overvejelser landede på denne datacenterløsning. Nu ser vi frem til at levere endnu et topmoderne og grønt datacenter, der kan støtte Shibuya i deres fremtidige ekspansion og serviceudvikling, siger Ann Wingård, Head of Data Center & Connected Workplace hos Coromatic.

Byggeriet af det nye datacenter er i gang nu, og det er forventes at stå klar til brug i december 2022. Projektet tager stort hensyn til Shibuyas eksisterende aktiviteter, og deres kunder vil trinvist blive flyttet til det nye datacenter i løbet af 2023.

Om Shibuya
Shibuya er en svensk teknologivirksomhed, der leverer tjenester inden for cloud og infrastruktur, containere, IT-support, digitale arbejdspladser og cybersikkerhed. Virksomheden har datacentre i Sverige, cybersikkerhedseksperter og overvågning døgnet rundt.

Shibuya er certificeret i henhold til ISO 14001, 9001 og 27001 og er en del af Pulsen Group. Læs mere på www.shibuya.se

For yderligere information, kontakt venligst:
Ann Wingård, leder af Data Center & Connected Workplace
ann.wingard@coromatic.se
+46 720789922