Coromatic sikrer strømforsyning for Saab i Afrikas Horn

Coromatic, den førende leverandør af Critical Facilities Solutions, har sikret strømforsyningen for forsvars- og sikkerhedskoncernen Saab i lejren i Mogadishu, som koncernen driver under et mandat fra FN. I l lejren, som i højst mulig grad skal kunne fungere selvforsynende, arbejder omkring 70 ingeniører med drift og vedligeholdelse af køretøjer og bådmotorer.

 


Coromatic kunde SAAB

Problemer med strømforsyningen til lejren

Saab har haft problemer med strømforsyningen til lejren, siden den åbnede for tre år siden. Dieselanlæggene er simpelthen rustet på grund af de ekstreme vejrforhold på stedet, med store mængder af salt, fugt og høje temperaturer. Coromatic blev kontaktet for at løse disse problemer, og fik til opgave at designe, konstruere og levere en løsning, der kunne sikre pålidelig og stabil strømforsyning.

— Sikring af strømforsyningen til lejren var afgørende, hvis vi skulle udføre opgaven modtaget fra FN. Vi havde tidligere arbejdet med Coromatic og kender deres ekspertise inden for sikring af virksomhedskritisk infrastruktur i ekstreme miljøer, siger Carina Hörnfeldt, afdelingsleder i Communication Systems hos Saab. Løsningen de har leveret lever op til vores høje krav til tilgængelighed og stabilitet.

Løsningen består i at samle de nye, dieseldrevne nødstrømsgeneratorer i Coromatics egne bygningsmoduler fremstillet af vægge i komposit materiale, udformet som en sandwichkonstruktion. Denne konstruktion minimerer risikoen for, at udendørsluften kan komme ind til generatorerne.  For at afkøle anlægget, placerede Coromatic et kølesystem på taget. Specielt designede tre-lags filtre blev brugt til at filtrere luften i luftindtaget til generatoren. Vedligeholdelsestiltag, såsom påfyldning af olie og kølevand, kan foretages udefra via rørsystem og pumper. Hele anlægget fjernovervåges fra Saabs kontor i Östersund.

Lejren har også haft problemer med varmtvandsforsyningen. Dette blev løst, da Coromatic installerede en varmeveksler, således at spildvarme fra dieselgeneratorerne kan anvendes til vandet.

— Det er glædeligt og en ære for os at vi har kunnet hjælpe Saab i dette vigtige projekt i Mogadishu, siger Thomas Wunger, Country Manager for Coromatic i Sverige. Vi gennemfører mange forskellige projekter hvert år, og dette var et af ​​de mest krævende vi har arbejdet med, særligt på grund af det ekstreme miljø og de meget komplicerede forudsætninger.

Den nye løsning til sikring af elforsyningen er leveret nøglefærdig og er nu i fuld drift.

For mere information, kontakt
Thomas Wunger, Country Manager Sweden, Coromatic
Tel: +46 (0)73-317 38 02
thomas.wunger@coromatic.se

Om Coromatic
Coromatic er førende leverandør af løsninger til virksomhedskritisk infrastruktur. Coromatic sikrer, at kundernes virksomhed fungerer uden afbrud ved at sikre adgang til strømforsyning og datakommunikation. Coromatic kan tage et helhedsansvar fra rådgivning og design til integration, vedligeholdelse og drift af løsninger til virksomhedskritisk infrastruktur. Kunderne er datacentre, hospitaler, industrien, offentlige virksomheder og hovedkontorer.

Coromatic har over 580 medarbejdere i Norden og har leveret løsninger til virksomheder i mere end 50 lande over hele verden. Coromatic ejes af EQT og medarbejderne i Coromatic.

Om Saab
Saab betjener det globale marked med verdensledende produkter, services og løsninger inden for militært forsvar og civil sikkerhed. Saab har virksomheder og medarbejdere på alle kontinenter i hele verden. Gennem innovativ, samarbejdsorienteret og pragmatisk tænkning, udvikler, ibrugtager og forbedrer Saab ny teknologi til at opfylde kundernes skiftende behov.