Ledelsesskifte i Coromatic Danmark
Kurt Vahlun Sørensen fratræder sin stilling som administrerende direktør, og Henrik Jensen, nuværende CEO for Bjerne Jensen – en virksomhed, som Coromatic opkøbte i 2024 – overtager midlertidigt rollen som administrerende direktør, mens rekrutteringsprocessen for en permanent afløser er i gang.
Kurt Vahlun Sørensen har gennem sine tre og et halvt år som administrerende direktør for Coromatic Danmark spillet en central rolle i at lede virksomheden gennem den første turnaround-fase, hvor han har fokuseret på at opbygge en solid strategi, sikre compliance og implementere nye processer. Derudover har han arbejdet med at etablere et nyt ledelsesteam, og styrke samarbejdet og dialogen med både kunder og medarbejdere.
Peter Neuberg, Group CEO for Coromatic, udtaler:
“Jeg vil takke Kurt for hans bidrag til udviklingen i Danmark og for at have været et værdsat medlem af det nordiske ledelsesteam.”
Kurt Vahlun Sørensen udtaler:
“De seneste år har været en spændende rejse, og jeg er stolt af medarbejdernes indsats. Coromatic er ved at opbygge en stærk position på markedet, og jeg ser frem til at følge virksomhedens fortsatte vækst.”
Coromatic vil fokusere på at styrke den profitable vækst, forbedre projektstyringen og sikre et tæt samarbejde på tværs af organisationen.
For yderligere information kontakt:
Peter Neuberg, CEO Coromatic Group
peter.neuberg@coromatic.se
+46 73 432 51 18
Henrik Jensen, interim adm. direktør Coromatic A/S
hj@bjernejensen-as.dk
+45 20 65 83 10
Stine Blaaberg, Director of Marketing and Communications, Coromatic A/S
stine.blaaberg@coromatic.dk
Tlf.: +45 41 28 35 35
Fakta om Coromatic
Coromatic Gruppen sikrer datakommunikation og strømforsyning 24/7 i kritiske faciliteter ved at udvikle, servicere og drive robust fysisk infrastruktur til datacentre og kritiske nødstrømsløsninger. Som Nordens førende leverandør bidrager Coromatic til at skabe et modstandsdygtigt og bæredygtigt samfund. Med 800 højt kvalificerede medarbejdere støtter vi over 5.000 kunder fra 20 lokationer i Danmark, Norge og Sverige. Coromatic Danmark har ca. 180 medarbejdere, der arbejder ud fra lokationer i Roskilde, Odense og Aarhus.
Læs mere på www.coromatic.dk.