Skal vi hjælpe med at kontrollere og dimensionere din batteribank og UPS-anlæg?

Har du også oplevet at støde på udfordringer i din søgen efter en ny batteribank?

Med et utal af tilgængelige fabrikater, beregningsmåder, specifikationer og fortolkninger, kan det nemt gå galt, når man skal forsøge at vælge batteribanken med den helt rigtige funktionalitet til formålet.

Vi ser vi dagligt mange forskellige måder at specificere og rammesætte et UPS-anlæg og den tilhørende batteribank, og mener, at det er vigtigt, at vi bruger det samme sprog, når der er tale om batteritider, effektbehov, kW vs. KVA, designlevetid, service m.m.

Valg af UPS Coromatic

Få skabt klarhed over den nominelle effekt

Højdespringeren inden for batterisystemer, og der hvor afvigelsen i forhold til pris op imod indhold ses oftest, er, når der er tale om UPS-anlæggets maksimale eller nominelle effekt holdt op imod effektkravene til batteribanken.

Typisk ser vi, at der er et krav om, at en UPS skal fungere op til cosφ1.0, altså når, i daglig tale, kVA’erne er lig kW’erne. Står der ikke samtidig eksplicit, at det også er gældende for batteribanken, altså at effekten her skal være lagt ud for cosφ1.0, ser vi ofte, at vores kunder bliver tilbudt løsninger, hvor der er regnet med en lavere cosφ, eks. vis 0,8 eller 0,7.

Det er netop her, man som kunde kan løbe ind i en uheldig oplevelse.

Et eksempel på hvad der kan gå galt 

Arbejdsbeskrivelse: Projektering, levering, montering og tilslutning af 100kVA UPS-anlæg med tilhørende batterier til 60 minutters drift ved fuldlast.

I tillæg til dette er der ofte supplerende teknisk krav som: UPS designlevetid +10år, Power faktor 1.0, Batteritype VRLA, min. 10års batterier, Batteristreng skal kunne tages ud til service eller temperaturkompenserende ladning. Hvis der ikke i tillægskravene tydeligt er angivet hvad fuldlast består af i forhold til effekt og cosφ, begynder ”fortolkningerne” og dermed også grundlaget for misforståelser.

Her vil vi hos Coromatic typisk tage udgangspunkt i at både UPS og batteribank skal lægges ud fra samme krav, altså cosφ1.0, hvilket betyder at batteribanken i eksemplet her skal være på 100kW i 60 min.

Effektkravene skal udspecificeres

Vores erfaring har lært os, at dette ikke altid er et udgangspunkt som deles af konkurrenter, kunder eller kollegaer i branchen. Med en manglende udspecificering af effektkravene under batteridrift, kan vi ofte se, at der laves løsninger, som har en betydelig mindre batteritid, da der er regnet med en klassisk cosφ0.8, som er svarende til 80kW og dermed tilbydes 20% mindre batterikapacitet, hvis de faktiske forhold er sammensat til cosφ1.0 svarende til 100kW.

Når der testes til ”fuldlast” opstår så situationen, hvor der enten er uenigheder omkring kW’erne, der skal udgøre fuldlast, eller hvorvidt batteritiden er langt over det forventede og batteribanken dermed er for stor og måske for dyrt købt.

Du har brug for den helt rigtige løsning til dit behov

Vi har ikke en interesse i at tilbyde dig en for dyr eller overdimensioneret løsning, men vi vil helst tilbyde dig den ”rigtige” løsning. Som det fremgår af eksemplet ovenover, kan den ”rigtige” løsning være en dyrere løsning sammenlignet med et andre løsninger, da der ikke nødvendigvis er brugt samme udgangspunkt eller fortolkning af kravene til en løsning.

Det betyder, at man som kunde skal forholde sig til forskellige løsninger og når man skal tage stilling til hvad der er bedst, så svarer det til at sammenligne æbler og pærer. Det er med andre ord svært at gennemskue, hvilken løsning der er bedst.

Vær tydelig i dine krav

”Vær meget tydelig i dine krav til batteritid og -effekt, serviceforhold og designlevetid. Er du i tvivl, eller ønsker du blot en second opinion, så tag kontakt til os.

Skal vi hjælpe dig med at finde den rigtige løsning?

Vi hjælper gerne med at regne de forslag til løsninger igennem, som du har modtaget, og vurdere om disse stemmer overens med dine krav og derigennem diskutere, hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt.

Med mere end 30 års erfaring inden for UPS-løsninger og design af batterisystemer, deler vi gerne ud af alt det, vi ved og kan. Det betyder, at både vi som leverandør og du som kunde får de bedst mulige forudsætninger for at få en god oplevelse i samarbejdet med os.

Kontakt os på 66 17 62 60 eller salg@coromatic.dk